Spil


Jack & Mani

Færdigheder: Lytte, tale,  skrive og læse

Kategori: spil

Sted: Inde i klassen

Materialer: En tavle eller lignende

Varighed: Hvert spil ca. 30 min, lidt længere tid til 1. spil

Jack and Mani er en genial side til at få spil ind i tyskundervisningen. Du kan også spille på fransk eller engelsk. Spillet bruger ChatGPT, så sommetider kan det være langsomt. 

Man kan lave en konto og følge sin progression igennem banerne, men man kan spille som gæst, så man behøver ikke logge ind. Der er pt. fem forløb. 

I spillet indtager du rollen som detektiven Jack, der arbejder sammen med politibetjenten Mani, der kommunikerer med dig gennem spillet og giver opdateringer om nye informationer vedrørende sagen. Disse oplysninger præsenteres som ledetråde, der er afgørende for at løse mysteriet. Du har også mulighed for at få hjælp ved at klikke på spørgsmålstegnet øverst til højre i spillet.

For at afdække sandheden skal du udspørge vidnerne, som løbende præsenteres i spillet - der kommer nye vidner til undervejs. Vær opmærksom på, at nogle vidner kan være offline, hvilket betyder, at du ikke kan stille dem spørgsmål på det pågældende tidspunkt.

Dit mål er at gætte korrekt på tre nøgleoplysninger: Hvem morderen er, hvilket våben der blev brugt, og hvad motivet til mordet er. Du har mulighed for at foretage så mange gæt, som du finder nødvendigt. Når du formår at identificere alle tre nøgleoplysninger korrekt, vil du modtage en besked om din succes.

Afhængigt af klasseoplevelsen kan man spille sammen som en gruppe ved at projicere det på en skærm eller tavle. Det er vigtigt at understrege, at opklaringen af mysteriet kan tage tid, og spillere skal være tålmodige i deres undersøgelser for at opnå succes i spillet. Du kan som lærer stilladsere spillet for dine elever ved at nedskrive nogle spørgsmål, de kan få som ledetråde, hvis de synes, det går for langsomt med opklaringen. I tysk kan det evt. være en fordel at spille første spil sammen på en projektor.