Klassen deles op i fire-fem grupper, som stiller sig i rækker. Hver gruppe tildeles et holdnavn, som består af enten en ordklasse eller et ordforrådstema, f.eks. Das Essen eller Die Schule.
Et stykke væk fra grupperne lægges en bunke ordkort/flashcards med bagsiden op – kortene er ord fra de forskellige ordklasser/temaer, som grupper er opkaldt efter. Midt i mellem hver gruppe og kortene placeres tre tøndebånd.
Efter tur skal den første elev i hver gruppe hoppe gennem de tre tøndebånd, vende et kort,og finde ud af, om kortet hører til vedkommendes gruppe. Hvis kortet passer til gruppens navn, tages kortet med tilbage til gruppen, og næste elev sendes afsted. Hvis ikke lægges kortet tilbage med bagsiden op.
Der kan arbejdes på tid at, hvor formålet er at samle flest kort, eller det kan gælde om hvem, der først samler det antal kort, der hører til hver gruppe. Sørg her for, at der er lige mange kort ud for hver gruppe.